OPTAGELSE

Bliv en del af Super8

ANSØG OM OPTAGELSE

Super8 optager netop nu sin næste årgang.

Send din ansøgning til ansoeg@super8.dk og vedhæft det relevante materiale jf. ansøgningskravene nedenfor. Husk at læse disse grundigt, og læs desuden også de oftest stillede spørgsmål nederst på siden.

SEND DIN ANSØGNING TIL

ansoeg@super8.dk

DEADLINE FOR ANSØGNING ER 13. FEBRUAR

OM FORLØBET

13. FEBRUAR 2019 - Ansøgningsfrist til 1. prøve

I 2019 optager Super8 sin næste årgang – Årgang #10 – Har du spørgsmål, så send os endelig en mail på optagelse@super8.dk, og så vender vi hurtigt tilbage.

Ansøgningsfristen for ansøgning til årgang #10 er 13. FEBRUAR.

MARTS 2019 - Svar på ansøgning

Senest i marts kan ansøgerne forvente svar på, om de går videre til 2. prøve eller ej.

UGE 11/12 2019 - 2. prøve

Den 2. prøve består af en samtale og en opgave, der skal løses. Går ansøgeren videre til 2. prøve, kan man forvente at skulle arbejde på en opgave inden samtalerne, der ligger i Aarhus i uge 11 og 12.

1. JULI 2019 - Endeligt svar

Efter de to første ansøgningsrunder vil de individuelle kandidater være udgangspunktet for, hvad eventuelle 3. prøver kommer til at bestå af. Endeligt svar om optagelse ligger senest 1. juli 2019.

OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL

Hvem kan blive optaget i Super8?

Er du over 18 år? Så kan du blive optaget i Super8.

Hvad kræver det at gå på Super8?

At gå på en foreningsuddannelse er hårdt, men utroligt lønnende arbejde. Der er rigtig mange opgaver at tage sig af, både i forhold til drift og udvikling. Det kræver engagement, fordi de andre medlemmer i foreningen skal arbejde hårdere, for hvert medlem der ikke løfter deres del. Det kræver samarbejdsevne og vilje – viljen til at ville hinanden, ville foreningen, ville Aarhus. Det er en fordel at besidde evnen til at bide sig fast, og ruske indtil man kommer igennem. Det er en fordel at kunne gøre dette på en måde der samtidig indebærer ordentlig opførsel overfor andre mennesker.

Hvor mange optager I hvert andet år?

Som de eneste optager vi ikke et fast antal medlemmer, men forholder os udelukkende til de ansøgere vi har, og sætter hold ud fra det. Det betyder at vi nogle år har store årgange, og andre år, små.
Det betyder ikke at du ikke har talent, hvis du ikke bliver optaget – vi kigger på mange forskellige aspekter når vi vurderer ansøgere, og talentet er et af dem. Engagement, samarbejdsvilje og -evne, erfaring, kunstnerisk talent, smag, udtryk, teoretisk viden, modenhed, produktivitet mm. er nogle af de aspekter vi vurderer. Vores fokus er at få så komplet et billede af dig som vi kan, så vi bedst muligt kan vurdere hvordan du passer med vores forening og de andre aspiranter vi sætter hold efte
r.

Hvorfor en foreningsuddannelse? Hvorfor ikke Filmskolen?

Filmskolen er en god uddannelse, ingen tvivl om det. At man måske er mere tiltrukket af en foreningsuddannelse som Super8, er for de fleste et spørgsmål om temperament og smag. På Super8 er du selv med til at arrangere undervisningen, og dermed bliver udviklingen af dit talent en proces du i meget høj grad selv kan styre. Hos os er det en styrke at vi ikke får noget forærende, fordi vi fra starten bliver vant til at kæmpe hårdt for det vi gerne vil. Hos os, er du i branchens midte fra starten.

Kan jeg fremsende fysiske bilag til min ansøgning?

Vi modtager ikke fysiske bilag. Alt skal afleveres digitalt, enten uploadet sammen med ansøgningen eller være tilgængeligt via link.

ER DIT SPØRGSMÅL ENDNU IKKE BESVARET?