Marie Gøtzsche

Filminstruktør

BIOGRAFI

Marie er opvokset i en lille hyggelig forstad til København, men siden hun skyndte sig at flytte hjemmefra, og ind i en tvivlsom lagerbygning i Refshaleøens industriområde, har hun været rundt at bo i næsten alle afkroge af byen. Denne tendens til hurtigt at føle sig rastløs, gjorde, at hun i 2017 rev sig selv op ved roden og tog et smut til Australien. Her besluttede hun sig for at gøre noget ved sin latente kærlighed til film og startede på et grundkursus i Film- og TV-produktion på Victorian College of the Arts i Melbourne. 1 år og 9 måneder senere vendte hun hjem for at starte på Super8.

Det er ved at være længe siden, at Marie for første gang instruerede sine venner i en meget uofficiel musikvideo til L.O.C’s frk Escobar på en parkeringsplads i Virum, og i dag ligger hendes interesse inden for film i arbejdet med det umiddelbare og intuitive, med kroppe og seksualitet, og altid med et strejf af humor og en smule absurditet.