Mie Schou

Manuskriptforfatter

BIOGRAFI

Som elleveårig fandt Mie ud af, hvor fedt det var at sidde med blok og blyant og se billederne i hovedet blive til ord. Hun skrev om eventyrlande befolket af snakkende dyr og hev sine hovedpersoner gennem alle former for drama. Med tiden mistede hun interessen for eventyrene og vendte i stedet blikket mod virkeligheden, og nu interesserer Mie sig mest af alt for det, hun ikke forstår. For hende er noget af det mest spændende i verden, hvorfor folk gør, som de gør, og hun er i høj grad drevet af nysgerrighed på andre mennesker, relationer og liv, der ikke ligner hendes eget.

Sideløbende med Super8 er Mie ved at uddanne sig til journalist på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Hun blev nysgerrig på at skrive til film, da det gik op for hende, hvor meget hun savnede at fortælle sine egne historier frem for andres – så hun tog et semester fri og indskrev sig på manuskriptlinjen på Kort- og Dokumentarfilmskolen. Her fik hun for alvor øjnene op for den visuelle del af historiefortælling. Muligheden for ikke bare at fortælle en historie, men vise den, var for Mie en fascinerende og helt ny måde at tænke fiktion på. Og nu er hun ikke i tvivl om, at det er gennem rigtige mennesker og det filmiske medie, at hendes historier skal ud.

FILMOGRAFI

2016 - Resort (manuskriptforfatter)