Morten Højgaard

Filmfotograf

BIOGRAFI

Morten har altid haft interesse for det kreative felt. Hvor det tidligere har kommet til udtryk gennem musik, er det i de seneste år film, der har fået de kreative safter til at flyde. Han er opvokset i en lille by udenfor Herning, hvor han en gang lavede en ‘nelle’ på Pione Sisto. Ellers har han udover et halvt år i det københavnske på KBH Film- og Fotoskole befundet sig i Aarhus, hvor han bor med sin kæreste.

I løbet af de seneste år har han bl.a. produceret seks kortfilm og en håndfuld musikvideoer, ligesom han har hjulpet til på en række professionelle filmsets, herunder værkstedsfilm samt S8- og S16-produktioner. Lige nu er han ved at færdiggøre sin kandidat i medievidenskab, mens han arbejder deltid i et kommunikationsbureau og som freelancefotograf.

Mortens fascination af film udspringer af dets evne til at italesætte samfundsrelevante problemstillinger på en fængende måde. I forhold til fotografien kan han godt lide den måde, det abstrakte forenes med det mere håndgribelige og tekniske i jagten på at skabe et visuelt sprog, der understøtter en films idé.