Velkommen til årgang 2015

Vi er stolte over at kunne præsentere det nye hold på Super8. Årgang ’15 består af fem instruktører, fem manuskriptforfattere og fem producere. Dette gør årgangen til den største Super8-årgang, siden uddannelsen blev grundlagt i 2001. At årgangen er større end normalt skyldes ene og alene, at kvaliteten hos ansøgerne har været ekstraordinær høj, og at kandidater har søgt ind fra hele landet. Talentet har været nemt at få øje på igennem optagelsesprocessen, både hos den nye årgang, men også hos de mange øvrige aspiranter som søgte optagelse. Tusind tak til de mange ansøgere som har deltaget i optagelsesprocessen.

Et varmt tillykke til årgang 2015. Vi glæder os til at byde årgangen velkommen efter sommerferien.

Årgang 2015 er:
Producere: Camilla Sunesen, Charlotte Sne Hoen, Iben Søtang Jacobsen, Mads Schnoor, Maria Fogt Rasmussen
Instruktører: Christopher Krøyer Magelund, Edith Tvede Byg-Fabritius, Johan Egholm Nielsen, Kasper Møller Jensen, Morten Lindqvist
Manuskriptforfattere: Frederik Becker Ringtved, Josephine Maria Leopold, Kristian Pedersen, Mie Schou Lindegaard-Petersen, Nicklas Tägtström Møller

Mød årgang 2015 til sommerfesten
Fredag den 19. juni 2015, holder Super8 og Aarhus Filmværksted sommerfest på Double Rainbow ved Godsbanen, Aarhus. I forbindelse med dette arrangement, er det muligt at møde årgang 2015, ønske tillykke, samt byde dem velkommen til det århusianske filmmiljø. Arrangementet er åbent for alle. Læs mere om sommerfesten her.