Peter Veng

Manuskriptforfatter

BIOGRAFI

Peter er opvokset i udkanten af Silkeborg blandt landlig idyl og gylledunst, og netop denne kontrast er en god beskrivelse af Peters udfoldelse på papiret, da han igennem surrealismen og det tragikomiske forsøger, at prikke hul i den idylliske overflade for at nå ind til kernen af den sure dunst vi alle lugter i ny og næ. Hans tekster er ofte meget nære og en undersøgelse i at finde det store i det intime.

Peter har erfaring med skuespil og fandt skrivelysten igennem teatret, da han første gang læste “Mens vi venter på Godot” af Samuel Beckett. Derfra har skrivelysten taget ham til Testrup Højskole, diverse skriveworkshops og Potemkin – Den Jyske Filmskole.